
Vandreture ved Como- og Iseo-søen
26. juli - 1. august 2025
De fleste kender Gardasøen, som i mange år har været lidt af en turistmagnet for mange danskere, tyskere og hollændere.
Lidt længere vestpå finder vi to knap så kendte alpe-søer, Lago di Como og Lago d´Iseo.
Lago di Como og Lago d´Iseo, har også rigtig meget at byde på - men er måske ikke helt så overrendte som Gardasøen - og netop disse to charmerende søer er udgangspunktet for denne turs vandreture.
Vi er kommet så langt ind i Italien at man ikke længere skal forvente at menukortet står på tysk eller engelsk - til gengæld bliver vi mødt med ægte italiensk charme og arrogance - og ikke mindst fantastisk mad.
Da vi på denne tur overnatter i både hytter og hoteller, kan det være en fordel, udover ens almindelige rygsæk/taske, også at medbringe en mindre dagsrygsæk. Der vil være mulighed for at pakke en mindre rygsæk, og få sin “hovedbagage” opbevaret - derved sparer vi ryggen for unødig belastning.
På turen er der i prisen kun indregnet aftensmad i hytterne. På hotellerne kunne der sikkert også tilbydes en fast menu. Men udvalget her er så meget større - så det giver mere mening at den enkelte selv vælger sin mad fra menukortet - og selv betaler.
Læs mere om de enkelte etaper

