- 16 km
- 1050 højdemeter op
- 150 højdemeter ned
- 6 timer
Etape 1 - Oberstdorf - Kemptner Hütte
Straks efter morgenmaden begiver vi os ud på første etape af vores eventyr
Fra Oberstdorf følger vi floden Trettach sydpå, og når efter et par timer Spielmannsau, som er Tysklands sydligst beliggende landsby, lige for foden af Alperne. Her indtager vi vores frokost og samler kræfter til etapens sidste del.
Hvor de første 8 km. var mere eller mindre flade, bliver anden halvdel af etapen anderledes hård. Knap 1000 hm. på 8 km.
Vi følger fortsat Trettach og bevæger os senere op i den vilde kløft, Sperrbachtobel, ad den gamle pilgrimsrute. Efter en times tid når vi et lille kapel, der i århundreder blev brugt af pilgrimmene som pejlemærke. Her holder vi en kort drikkepause og nyder udsigten ned over dalen.
Efter yderligere en times vandring dukker vores hytte pludselig frem over hovederne på os. Herfra har vi kun ca. 30 min. tilbage af turens første etape.







